TANDPLEJE OG SUNDE TÆNDER

Almindelig tandpleje går ud på at forebygge udviklingen af huller og andre sygdomme i tænder, tandkød, kæbeknogle og kæbeled. Det er vigtigt at opdage disse sygdomme hurtigt, så vi kan behandle dem tidligt. Herved undgår du, at f.eks. et hul i en tand kan blive dybt og kompliceret og give smerter. Det kan ende med en rodbehandling af tanden.

Plast bliver i dag brugt i stedet for sølv. Siden 2008 her det været forbudt, at lave sølvfyldninger undtagen i særlige tilfælde. Så vi udfører næsten altid nye fyldninger i plast. Også i andre tilfælde kan det være klogt, at skifte fra sølv til plast, især hvis tanden er revnet, da plast bindes til tanden og holder den sammen.

Kroner er dyre men holdbare, så har du store fyldninger og/eller rodbehandlede tænder, har du risikotænder, og så kan en krone være den bedste løsning. En krone er ganske vist dyrere end en fyldning, men holder også langt længere, så set over hele tandens levetid, kan en krone endda vise sig, at blive en billigere løsning.

Læs mere om kroner og broer 

Vi anbefaler faste, regelmæssige tandeftersyn – for de fleste patienter hvert halve år. På den måde kan vi opdage begyndende tandskader, inden de udvikler sig, og sætter ind med en forebyggende behandling.

Ved et almindeligt tandeftersyn tilbyder vi en tandrensning, hvor vi fjerner tandsten og renser tænderne for misfarvninger og belægninger. Langt de fleste voksne mennesker danner tandsten. Tandsten er kalk fra spyttet, der sammen med plak dvs. belægning på tænderne omdannes til tandsten. Hvis tandsten ikke bliver fjernet, bliver tandkødet irriteret og bløder (tandkødsbetændelse), derfor er det vigtigt med en grundig tandrensning regelmæssigt. Hos os går du fra klinikken, med en følelse af rene, glatte tænder og en frisk fornemmelse i munden.

Hvilken tandpleje, der i det daglige er mest effektiv, er meget individuelt. Vi sørger derfor altid for en grundig vejledning i personlig tandpleje.

Læs mere om tandpleje og god mundhygiejne på tandlægeforeningens hjemmeside.